onsdag den 23. marts 2016

Chili sin carne




4

·         25 g smør
·         2 hakkede rødløg (ca. 150 g)
·         2 store finthakkede fed hvidløg
·         1 aubergine i små tern (ca. 300 g)
·         2 dåser bønne-mix (ca. 800 g)
·         1 dåse hakkede tomater (ca. 400 g)
·         1 tsk stødt chili
·         2 tsk stødt spidskommen
·         ½ tsk sukker
·         2 tsk groft salt
·         Friskkværnet peber
·         2 dl vand
·         1 rød peberfrugt i store tern (ca. 200 g)
·         1 gul peberfrugt i store tern (ca. 200 g)
·         250 g Karolines Køkken® Hytteost 4,5%
·         1 dl grofthakkede friske korianderblade

·         300 g groft brød

Fremgangsmåde:

Varm fedtstoffet i en stor, tykbundet gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits løg, hvidløg og aubergine i ca. 2 min. Tilsæt bønner, hakkede tomater, chili, spidskommen, sukker, salt, peber og vand. Kog retten ved svag varme og under låg i ca. 15. min. – rør af og til. Tilsæt peberfrugter og kog i yderligere ca. 3 min. Smag til.


Anret den rygende varme chili sin carne i små skåle. Top op med krydret hytteost og drys med friske korianderblade. Server groft brød til.

Fyldte majspandekager

Med opskriften på fyldte majspandekager kan du lave en ret der mætter og som har masser af smag. Glæd dig til at smage denne vegetarret!
Antal portioner:
4

Ingredienser

Dej

·         2 spsk hvedemel
·         100 g majsmel (ca. 2 dl)
·         2 dl mælk
·         3 æg
·         1½ spsk smeltet smør

Krydret champignonfyld

·         1½ spsk smeltet smør
·         4 finthakkede skalotteløg
·         450 g champignoner i kvarte
·         2 røde peberfrugter i små tern
·         10 hele korianderfrø
·         2 dl tacosauce
·         1 dåse koncentreret tomatpuré
·         ½ tsk mildt chilipulver
·         ½ tsk edelsüsspaprika
·         ½ tsk groft salt
·         75 g Karolines Køkken® Mozzarella 16%
·         25 g Karolines Køkken® Mozzarella 16%

Tilbehør

·         780 g blandet salat

Fremgangsmåde:

Dej

Bland mel og majsmel sammen. Pisk mælken i lidt efter lidt. Pisk æggene i og lad dejen hvile tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Pisk dejen op inden bagning. Bag 6 pandekager i gyldent fedtstof i en pande (ca. 21 cm i diameter).

Krydret champignonfyld

Lad fedtstof gyldne i en pande. Svits løg og champignoner ved kraftig varme, til blandingen er næsten "tør" (ca. 8 min.). Tilsæt peberfrugt, koriander, tacosauce, tomatpure, chili, paprika og salt. Lad blandingen koge ved kraftig varme og uden låg i ca. 3 min. Smag fyldet til. Fordel fyld og ost på de 6 pandekager. Rul pandekagerne sammen og læg dem med sammenføjningerne nedad på en plade med bagepapir. Drys med ost. Gratiner pandekagerne midt i ovnen.

Tips

Pandekagerne kan bages dagen før og lægges lagvis med bagepapir imellem og opbevares i køleskabet.
Krydret champignonfyld, kan tilberedes dagen før og opbevares på køl.

Gratinering

Ca. 8 min. ved 225°.

Spinattærte


Dejlig spinattærte med hytteost serveret med gulerodssalat. Godt for både mave og øjne.
Antal portioner:
4

Ingredienser

Dej

·         125 g grahamsmel (ca. 2¼ dl)
·         125 g hvedemel (ca. 2¼ dl)
·         150 g smør
·         2½ spsk vand
·         ½ æg til pensling

Fyld

·         4 spsk Arla A38® naturel 3,5%
·         200 g Karolines Køkken® Hytteost 4,5%
·         3 æg
·         500 g frossen, optøet hakket spinatblade
·         2½ spsk friskpresset citronsaft
·         ¾ tsk groft salt
·         Friskkværnet peber
·         25 g Karolines Køkken® Pasta- & gratineringsost 30%

Hertil

·         600 g groftrevne gulerødder
·         1 spsk friskpresset citronsaft

Pynt

·         Bredbladet persille

Fremgangsmåde:

Dej

Bland grahamsmel og hvedemel og smuldr smørret heri. Saml dejen med vand. Læg dejen koldt i mindst 1 time. Tag dejen ud i god tid, inden den skal rulles ud. Beklæd en tærteform (22 cm) med dejen og stil den koldt ½ time. Pensl med æg og forbag bunden midt i ovnen.

Fyld

Rør A38, æg og hytteost sammen. Knug væden ud af spinaten og bland spinat, citron, salt og peber i. Fordel fyldet på bunden, drys ost over og bag tærten midt i ovnen. Server tærten med gulerodssalat og pynt med persille.

Forbagning

Ca. 10 min. ved 225°.

Bagetid


Ca. ½ time ved 175°.

Risotto med svampe


Er du til ost og svampe, vil du elske denne opskrift på risotto. Den er nem at lave og smager himmelsk!
Antal portioner:
4

Ingredienser

·         10 g smør
·         225 g champignoner i halve og kvarte
·         25 g smør
·         1 stort hakket zittauerløg (ca. 2 dl)
·         2 dl risottoris
·         4 dl grøntsagsbouillon
·         3 dl fintrevet Riberhus® ML 16 (30+)
·         ½ tsk groft salt
·         Friskkværnet peber
·         1 dl hakket frisk kruspersille

Tilbehør

·         120 g landbrød

Fremgangsmåde:

Lad smørret blive gyldent i en tykbundet gryde. Steg champignonerne ved kraftig varme i 4 min. eller til de er gyldne. Tag champignonerne op.
Kom smørret i gryden og smelt det ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits løgene i ½ min. Tilsæt ris og svits ½ min. mere. Hæld bouillonen i og kog risene ved svag varme og under låg i 15 min. eller til risene er møre.
Vend de stegte champignoner, ost (gem lidt til pynt), salt og peber i risottoen og smag til. Fordel straks risottoen på varme tallerkener og pynt med persille og ost. Spis brød til.

I stedet for risottoris kan du bruge grødris.

Omeletter i lag


Med omeletter i lag får du symfoni af smagsoplevelser. Hvert enkelt lag har forskelligt fyld som akkompagnerer hinanden perfekt.
Antal portioner:
4

Ingredienser

Omelet med asparges

·         3 æg
·         ½ tsk groft salt
·         Friskkværnet peber
·         10 g smør
·         250 g grønne asparges i mindre stykker

Omelet med tomat og ost

·         3 æg
·         ½ tsk groft salt
·         Friskkværnet peber
·         10 g smør
·         150 g cherrytomater i halve
·         50 g Karolines Køkken® klassisk Salatost i tern

Omelet med løg og krydderurter

·         3 æg
·         ½ tsk groft salt
·         Friskkværnet peber
·         1 stort finthakket skalotteløg
·         1 lille finthakket fed hvidløg
·         ½ spsk finthakkede friske oreganoblade
·         ½ spsk finthakkede friske timianblade

Pynt

·         1 spsk grofthakket bredbladet persille
·         Friskkværnet peber

Tilbehør

·         200 g ristet groft rugbrød

Fremgangsmåde:

Omelet med asparges

Pisk æggene i en skål. Tilsæt salt og peber. Smelt smørret i en pande (ca. 25 cm i diameter), og svits aspargeserne heri 2-3 min. Hæld æggemassen over, og tip panden, så den fordeles. Skru ned til svag varme, læg låg på, og lad omeletten passe sig selv, til den er let gylden på undersiden, og æggemassen er stivnet hele vejen igennem. Det tager 4-5 min.

Omelet med tomat og ost

Pisk æggene i en skål. Tilsæt salt og peber. Smelt smørret i en pande (ca. 25 cm i diameter), og svits tomaterne heri ½-1 min. Hæld æggemassen over, og tip panden, så den fordeles. Fordel osten ud over omeletten. Skru ned til svag varme, læg låg på, og lad omeletten passe sig selv, til den er let gylden på undersiden, og æggemassen er stivnet hele vejen igennem. Det tager 4-5 min.

Omelet med løg og krydderurter

Pisk æggene i en skål. Tilsæt salt og peber. Smelt smørret i en pande (ca. 25 cm i diameter), og svits løg, hvidløg og krydderurter heri 1-2 min. Hæld æggemassen over, og tip panden, så den fordeles. Skru ned til svag varme, læg låg på, og lad omeletten passe sig selv, til den er let gylden på undersiden, og æggemassen er stivnet hele vejen igennem. Det tager 4-5 min.

Ved serveringen

Anret omeletterne i lag, drys med bredbladet persille og friskkværnet peber. Skær den ud i stykker som en lagkage. Og server straks med ristet rugbrød.

Tips


Erstat fyldet i en af omeletterne med spinat, eller med kartoffel. Eller adskil omeletterne med et lag rucola.

Burger med kartoffelfrikadeller


En dejlig vegge-burger. Du kan også servere kartoffelfrikadellerne som almindelige frikadeller med en god råkost og dressing.
Antal portioner:
4

Ingredienser

Kartoffelfrikadeller - ca. 18 stk.

·         25 g finthakkede soltørrede tomater
·         1 dl kogende vand
·         300 g kolde, kogte melede kartofler
·         1 dl Karolines Køkken® Kvark 0,3%
·         2 æg
·         2 små knuste fed hvidløg
·         60 g rasp (ca. 1¼ dl)
·         ¾ tsk groft salt
·         Friskkværnet peber
·         20 g smør
·         3 spsk tomatketchup karryketchup el.lign.
·         ½ dl Karolines Køkken® Kvark 0,3%
·         6 grove burgerboller
·         ½ agurk i skiver
·         2 tomater i skiver
·         1 rødløg i tynde skiver
·         12 rensede salatblade
·         100 g syltede agurker i skiver

Fremgangsmåde:

Kartoffelfrikadeller

Kom tomaterne i en skål, hæld kogende vand over og lad dem stå i ca. 2 min. Mos kartoflerne og bland dem med tomater og udblødningsvand. Kom kvark, æg, hvidløg, rasp, salt og peber i og rør farsen godt. Lad halvdelen af fedtstoffet blive gyldent i en pande. Form halvdelen af kartoffelfarsen til 9 flade frikadeller. Steg dem ved jævn varme, ca. 5 min. på hver side. Tag kartoffelfrikadellerne af panden og hold dem varme. Steg de sidste frikadeller.
Bland ketchup og kvark.


Flæk bollerne og rist dem på begge sider. Smør burgerbollerne med ketchupblandingen og læg dem sammen om kartoffelfrikadeller og grøntsager.

Pizza med pesto, svampe og ristede nødder


Pizza med stegte svampe, basilikumpesto og på toppen frisk hytteost. Om du er vegetar eller til kød, så vil du forhåbentlig blive glad af at spise denne lækre pizza.
Antal portioner:
4

Ingredienser

Pizzabund

·         15 g gær
·         2 dl vand - lillefingervarmt
·         ½ tsk groft salt
·         150 g fuldkorns durummel (ca. 2¾ dl)
·         200 g pizzamel (ca. 3½ dl)

Svampeblanding

·         2 tsk olivenolie
·         500 g blandede svampe i mundrette bidder, fx hvid champignon, markchampignon, kejserhat og bøgehat
·         1 stort hakket fed hvidløg
·         2 spsk hakkede friske timianblade
·         1 tsk groft salt
·         Friskkværnet peber
·         4 rødløg i halve, tynde skiver (ca. 300 g)
·         3 spsk hvid balsamicoeddike
·         50 g basilikumpesto
·         50 g renset rucolasalat
·         200 g Karolines Køkken® økologisk Hytteost 4,5%
·         4 spsk grofthakkede, ristede hasselnøddekerner

Fremgangsmåde:

Pizzabund

Sæt en bageplade til opvarmning i ovnen. Rør gær og vand sammen i en skål. Tilsæt salt og de 2 slags mel (hold lidt pizzamel tilbage). Slå dejen godt sammen med en grydeske. Lad dejen hæve tildækket på køkkenbordet i ca. 15 min.
Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af pizzamelet. Rul dejen ud til en firkantet pizzabund (ca. 34 x 38 cm). Læg pizzabunden på et stykke bagepapir. Træk dem over på den varme bageplade og bag bunden midt i ovnen, til den er gylden.

Svampeblanding

Lad imens olien blive varm i en pande. Steg de robuste svampe (champingnon og kejserhat) i ca. 4 min. Tilsæt de lette svampe (bøgehat), hvidløg, timian, salt og peber og steg i yderligere ca. 1 min. Tag svampene op. Kom løg og eddike i panden og damp løgene under omrøring i ca. 2 min. Kom svampene tilbage i panden og varm blandingen godt igennem.
Smør pestoen på den varme bund og kom svampeblandingen ovenpå. Fordel først rucola, så hytteost og til sidst nødder på pizzaen. Server straks.

Bagetid

Ca. 15 min. ved 225° - traditionel ovn.

Tip


Rist hasselnøddekernerne 4-5 min. i den varme ovn. Gnid skallerne af i et rent viskestykke og hak nødderne.